Om ejendommen
Andelsboligforening stiftet år 2006 boende i etageejendom, beliggende på Nørrebro, København, opført år 1899, med mursten/pudset facade samt skifertag.
Ejendommen er i 5 etager (eksl. kælder og loftsetage), og består af i alt 17 boliger i størrelsen 45-90 kvm., alle med eget køkken og bad.
Foran ejendommen findes fortov samt parkeringspladser, bag ejendommen finder man en aflukket fælles gård, der deles med de tilstødende ejendomme, med plads til cykelparkering, legeplads, rekreative arealer mv.
Ejendommen har ikke en egentlig loftsetage, men et spidsloft. Ejendommens kælder anvendes til opbevaringsrum, fælles vaskeri samt fyrrum.
Beliggenheden er ret central på Nørrebro. Inden for overkommelig gå/cykelafstand finder man dagligdags indkøb, en række cafe'er og specialbutikker, busholdeplads samt metrostop mv.